PUY01 – familievenligt resort ved Adriaterhavet
PUY01 er et 4-stjernet ferie- og campingresort, smukt beliggende direkte ved Adriaterhavet i den charmerende kystby Fažana i Istrien, Kroatien. Man flyver til Pula, og har kørestolsvenlig lufthavnstransfer t/r her fra.
På PUY01 får I en afslappet ferie i grønne omgivelser mellem pinjetræer, hav og små hyggelige stier. Resortet er skabt til både afslapning og aktiviteter, og uanset om I rejser som familie, gruppe eller sportsklub, er der gode faciliteter for alle aldre.
Hotellet er et oplagt valg for større familier og grupper på tværs af generationer. I kan bo i handicapvenlige bungalows med plads til op til 6 personer, og der er fokus på tilgængelighed og komfort. På området finder I blandt andet udendørs pool med lift, sportspladser til fodbold, håndbold og basketball samt en handicapvenlig strand.
Resortet byder desuden på reception, informationskontor, butikker, bazar, restaurant og isbar, så I har alt samlet ét sted. For sportsklubber og grupper kan opholdet tilpasses med fokus på træning og aktiviteter.
Beliggenhed
PUY01 ligger i udkanten af den hyggelige fiskerby Fažana, direkte ved Adriaterhavets klare vand og den smukke istriske kystlinje. Byen er kendt for sin autentiske stemning med små restauranter, brostensbelagte gader og en stemningsfuld strandpromenade.
Fažana er især kendt som udgangspunkt for færgerne til Brijuni Nationalpark, en øgruppe med frodig natur, historiske seværdigheder og krystalklart vand. Samtidig ligger den større by Pula kun ca. 7 km fra hotellet, hvor I finder shopping, kultur og det imponerende romerske amfiteater.
Området omkring Fažana er præget af marker, olivenlunde og små landsbyer, hvilket gør det til et ideelt sted, hvis I ønsker at opleve det mere autentiske Kroatien.
Restauranter i og nær hotellet
På selve resortet finder I restaurant, bar og isbar, hvor I kan nyde måltider, snacks og kolde drikke i afslappede omgivelser tæt på stranden. Her serveres både internationale retter og lokale specialiteter.
I Fažana, som ligger i gåafstand eller en kort køretur fra hotellet, finder I et stort udvalg af små, hyggelige restauranter. Her kan I smage friskfanget fisk, skaldyr, istriske pastaretter og lokale vine, mens I nyder udsigten over havnen og solnedgangen over Adriaterhavet.
Udflugter i området
Brijuni Nationalpark
Tag færgen fra Fažana og oplev øgruppens smukke natur, historiske ruiner og safari-park.
Pula
Besøg den nærliggende by Pula med det imponerende romerske amfiteater, hyggelige caféer og gode shoppingmuligheder.
Cykel- og vandreture
Istrien er kendt for sine smukke landskaber med olivenlunde, vinmarker og små landsbyer – perfekt til aktive udflugter.
Strand- og vandaktiviteter
Langs kysten finder I gode muligheder for snorkling, bådture, kajak og andre vandsportsaktiviteter.
Hvis I rejser som gruppe eller sportsklub, hjælper vi gerne med at skræddersy et ophold, der passer til jeres behov. For at jeres ferie bliver så god som muligt, er det vigtigt, at vi kender jeres ønsker, inden vi booker og sender et tilbud.
Hotellet:
• Antal handicapvenlige bungalows: 10 stk. ( MAX 4, 5 og 6 personer i en bungalows )
Bungalows:
Alle bungalows har privat badeværelse, telefon, værdiboks og en privat terrasse. ophold inkluderer forbrug af elektricitet, svarende til 5 kw / dag. De handicapvenlige værelser har plads til kørestole i badet, og der er gribehåndtag ved bad og toilet.
Dette skal du betale direkte til hotellet:
Turistskat er ikke inkluderet ca.: 1,10 € pr. person pr. dag
Reservationsgebyr ikke inkluderet ca.: 1,30 € pr. person
Kæledyr tilladt efter anmodning ca.: 8,00 € pr. Dag
aircondition/klimaanlægskort ca.: 20,00 € for 20 timer
Forplejning:
Opholdet er typisk uden måltider.
Men hotellets restaurant serverer temabuffeter, mens pool baren byder på drinks og snacks.
Pool:
Poolen har stige adgang, og desværre ikke tilgængelige med nogen hjælpemidler.
Stranden har en lang rampe ud i havvandet, så med en badestol kan du nyde det havet.
Hotellet:
• Bredde og dybde på elevatorer: cm x cm
Værelser:
• Bredde på værelsesdørene: cm
• Sengehøjde: cm
• Afstand fra gulvet til sengebunden: cm
Badeværelse:
• Bredde på badeværelsesdørene: cm
• Toilethøjde: cm
Alle elementer der ikke er inkluderet kan tilkøbes særskilt. Der tages forbehold for udsolgte afgange. Link til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
