PMI23 // 4**** Hotel
Beliggenhed
Hotel PMI23 er beliggende i det fredfyldte stemningsfulde kvarter Son Armadams. Med sin ideelle placering ved siden af den smukke havnepromenade kan man nyde friske gåture langs vandet, mens Palmas kulturelle perler venter tæt på. Inden for kort afstand finder man den spanske arkitektur i Pueblo Español (400 m), det livlige madmekka Santa Catalina (1,2 km), Es Baluard Museum (1,6 km) og den majestætiske katedral, La Seu (2,0 km).
Værelser
De lyse Executive-værelser på 23 m² er indrettet med fokus på at skabe en behagelig og funktionel ramme om opholdet. Store panoramavinduer fra gulv til loft inviterer dagslyset helt indenfor, og værelset er naturligvis udstyret med både gratis Wi-Fi og sikkerhedsboks.
Badeværelset er designet med god plads og fuld tilgængelighed. Her findes en praktisk wheel-in-shower (niveaufri bruseniche) med monteret badestol samt solide støttegreb ved både bruser og toilet, så man kan føle sig tryg og godt tilpas.
Restaurant
Hotellet byder på en moderne restaurant, hvor der lægges vægt på friske råvarer og en afslappet atmosfære. Her kan gæsterne starte dagen med en omfattende morgenmadsbuffet og senere nyde et udvalg af retter inspireret af både det middelhavsinspirerede og internationale køkken.
Hotellet:
Antal handicapvenlige værelser: 4 stk.
Værelserne:
4 kørestolsvenlige værelser, alle indrettet med fokus på komfort og tilgængelighed. De ligger alle i stue etagen. ( Vi har lov til at leje el-seng ind til dette hotel )
Forplejning:
Morgenmad eller halvpension.
Pool:
Der er ikke hjælpemidler til udendørs pool, men indendørs pool i spa-område har lift til pool.
Hotellet:
• Bredde og dybde på elevatorer: 100 x 140 cm
Værelser:
• Bredde på værelsesdørene: 87 cm
• Sengehøjde: 58 cm
• Afstand fra gulvet til sengebunden: 25 cm
Badeværelse:
• Bredde på badeværelsesdørene: 87 cm
• Toilethøjde: 50 cm
Alle elementer der ikke er inkluderet kan tilkøbes særskilt. Der tages forbehold for udsolgte afgange. Link til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
