Rejser til Tjekkiet
Den gyldne Stad – den skal du besøge mindst én gang i dit liv. Prag er blandt verdens smukkeste byer og byder på utallige kunstsamlinger, teatre og storslåede koncertsale. Byens 9 bakker byder på fantastiske udsigtspunkter over Prag. Den berømte flod Moldau er et særligt kendetegn, og øerne og bugtningerne tilfører byen liv og charme. I centrum kan du opleve smalle gader og flotte bygninger i forskellige arkitektoniske stilarter – lige fra gotiske domkirker og barokpalæer til det helt moderne. Prag har et særdeles varieret kulturliv, der bl.a. inkluderer det verdenskendte teater Laterna Magica, den årlige musikfestival Prager-foråret, samt minder om byens kendte forfatter Franz Kafka.
Vis hotel muligheder
Temperaturer i Tjekkiet

Læs mere om rejser til Tjekkiet
Udflugter vi kan tilbyde:
Tur 1: Byrundtur. Dansk guide henter jer på jeres hotel kl. 09.30 på byrundtur i handikap bus: 2400,- kr. / max 6 personer
Turen kan også tages til fods, men man når ikke op på slottet: 950,- kr.
Vores mest populære tur i 2009. På byrundturen kommer vi forbi størstedelen af Prags smukke seværdigheder. Vi går eller kører gennem Den gamle Bydel, over Karlsbroen og ender oppe på Prags Borg. På de mange stop undervejs passerer vi bla. Folkets Hus, Den gamle Rådhusplads, Det jødiske Kvarter, Karlsbroen og Vitus Katedralen på Prags Borgområde.Turen giver et godt overblik over Prag, hvilket gør det lettere at færdes rundt i byen på egen håd resten af ferien.
Vi starter ved Krudttårnet - en af Prags tidligere 13 byporte - og Folkets Hus, derefter går vi til Karlsuniversitetet og Stænderteatret, hvor Mozart selv dirigerede premieren på operaen Don Giovanni. Derfra går vi til Den gamle Rådhusplads med de mange flotte bygninger, Det astronomiske Ur og Tyn-kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet. Dernæst kommer Det jødiske Kvarter med seks synagoger og begravelses-pladsen, hvor 100.000 mennesker ligger begravet. Næste stop er Karlsbroen fra 1357 med de flotte statuer, hvortil er tilknyttet mange spændende historier og legender. Derefter går vi op ad borgtrappen, hvorefter vi holder en pause på en cafe for en forfriskning inden sidste station, som er Prags borg ? Europas største borgområde med bla. a. den meget imponerende Skt. Vitus-katedral.
Tur 2: Karlstejn slottet. Dansk guide henter jer på jeres hotel kl. 10.00 og I køre i handikap bus til Karlstejn: 2400,- kr. / max 6 personer
Turen går til Karl?tejn, som er en lille by med borgen Karl?tejn oppe på toppen af bakken. Borgen blev bygget af Kejser Karl IV i midten af 1300-tallet som opbevaringssted for de kostbare kronjuveler og de mange relikvier. Man har ca. tre timer på egen hånd, hvor man kan vælge at gå eller køre i minibus eller hestevogn op til borgen, handle billigt i de mange krystal- og souvenirbutikker eller evt. nyde en dejlig frokost på en de mange gode restauranter.
Tur 3: Middelalderaften. Chaffør henter jer på jeres hotel kl. 18.30 og der køres til Middelalderaftenaften: 700,- kr. / max 6 personer
I bliver hentet på jeres hotel og bliver i vores minibus kørt til middelalder restauranten, som ligger på Kongevejen ved trappen, som fører op til Prags borg. Den hyggelige, hvælvede restaurant har uafbrudt været værtshus siden 1475 og hører dermed til en af de absolut ældste i Prag. Den nederste kælder er iøvrigt ofte hjemsøgt af øltørstige spøgelser. I løbet af aftenen får I serveret en middelaldermenu, bestående af forret, hovedret med forskellige slags kød og tilbehør samt kage til dessert. Menuen spises. som man gjorde dengang. Dertil en øl eller soft drink. Under og efter spisningen bliver I udsat for de ubehøvlede tjenere, og I skal overvære et stort middelaldershow med tiggere, fægter, mavedansere, jonglør samt fakir og ildsluger. Underholdningen er akkompagneret af tidstypisk musik.Alle aktører er iklædt middelalderkostumer og restauranten er oplyst udelukkende af fakler og levende lys. Efter denne oplevelsesrige aften bliver I kørt tilbage til jeres hotel.
Tur 4: Theresienstadt. Dansk guide henter jer på jeres hotel kl. 09.30 og I skal til Theresienstadt i handicapbus: 2400,- kr. / max 6 personer
Besøget i Theresienstadt er en meget stærk oplevelse, hvor krigens grusomheder bliver meget nærværende. 52 danskere døde i lejren af sygdom, mangel på medicin eller alderdom. Theresienstadt blev under 2. Verdenskrig overtaget af tyskerne og brugt som gennemgangslejr og fængsel for jøder. Vi skal bla. se cellerne, henrettelsespladsen og massegravene. Theresienstadt blev bygget i 1780´erne som en fæstning, der skulle være værn mod prøjserne. Senere blev den omdannet til fængsel. Tyskeren overtog området under 2. Verdenskrig og brugte det dels som fængsel for politiske modstandere, dels som gennemgangslejr for titusindvis af jøder. Først skal vi på en rundvisning på Den lille Fæstning ? fængslet, hvor vi kommer ind i en del af de mange celler, hvor fangerne var stuvet sammen under usle forhold. Især jøderne havde trange kår. Vi skal også forbi henrettelsespladsen, hvor op mod 300 mennesker blev henrettet og massegravene, hvor ligene af de mange døde de allersidste dage af krigen blev anbragt, da tyskerne ikke kunne overkomme at begrave dem. Derefter kører vi til Den store Fæstning ? selve byen, for at besøge Ghettomuseet, hvor man kan købe en forfriskning i cafeteriet. På museet ser vi oftest en film, omhandlende områdets historie og begivenhederne under krigen. Man kan selvfølgelig også besøge udstillingen på museet med bla. a. de berømte børnetegninger. I Theresienstadt, som før 2. Verdenskrig bar beboet af ca. 7.000 tjekker, var der stuet op mod 60.000 jøder sammen ad gangen. I byen var der interneret 481 danskere.








