Rejser til USA

Rejser til USA
Rejser til USA

USA – hvor drømme bliver til virkelighed

En top ti over USA's bedste attraktioner er næsten en umulighed, for der er så utroligt mange ting og steder at opleve i De Forenede Stater. Fra Washington og New Yorks østkyst travlhed til Las Vegas’ imponerende, blinkende, glamourøse neon lys og Californiens ubeskrivelige mangfoldighed. Intet slår en rejse i landet som er bygget af pionere og eventyrrejsende. Du garanteres en oplevelse ud over det sædvanlige.

 

Vis hotel muligheder

 

Praktisk information om rejse til USA

På ferie i USA kan du opleve alt fra pulserende metropoler, highways og støvede prærier til lune badestrande og paradisagtige nationalparker. Du kan snorkle, vandre, shoppe og få helt unikke ferieoplevelser på to eller fire hjul.

USA er en smeltedigel af folkeslag, naturrigdomme og en kultur, der hele tiden overgår sig selv. Rejser du til USA, venter der dig mange oplevelser i USA’s forskellige stater i både øst og vest, på storbyferie, krydstogter, golfferie og kør selv ferie i USA.

På en rundrejse i USA finder du alt, hvad du har drømt om. Det er mulighedernes rejseeldorado, hvor du har ubegrænset frihed til at vælge det, du synes er spændende. Her er natur ud over det normale, kilometer af lune strande, eventyrlige ørkenlandskaber, storslåede nationalparker og funklende storbyer. Der er kort sagt noget for alle, der søger ægte oplevelser!

Er du fan af store Chevrolets eller brummende Harley Davidsons, kan du køre langs den legendariske Route 66 fra Chicago til Los Angeles. Route 66 strækker sig over næsten firetusinde kilometer og går gennem otte delstater. Du kan også vælge Highway 1 langs Californiens stillehavskyst, som hører til én af de smukkeste vejstrækninger i USA.

Praktisk information

Valuta
På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på US Dollar.
Klik her for valutakurser

Pas- og visumregler
De fleste danske statsborgere kan rejse til USA uden visum under det såkaldte Visa Waiver Program. Indrejsereglerne kræver, du laver en ESTA forhåndsregistrering og denne skal laves senest 72 timer før afrejse. En ESTA-forhåndsgodkendelse er gyldig i to år og koster 14 dollars. Få adgang til ESTA (Electronic System for Travel Authorization) her

Kontakt den amerikanske ambassade i Danmark, hvis du ønsker flere oplysninger om pas- og visumreglerne:

Embassy of the United States of America
Dag Hammarskjölds Alle 24
2100 København Ø
Tlf. 3341 7100 - hverdage 14.00 – 16.00
www.denmark.usembassy.gov

Klima
USA har mange forskellige klimaer på grund af landets størrelse og de forskellige geografiske forhold. I de nordlige områder af USA er klimaet tempereret, i den sydlige del af landet er klimaet subtropisk og på Hawaii og i det sydlige Florida er det tropisk. I Alaska er klimaet polart, og ved Californiens kyster er klimaet middelhavslignende. Det er fugtigt i Great Basin mod nordvest, ørkenagtigt mod sydvest og halvtørt på den store prærie.

Temperatur
I USA benyttes Fahrenheit i modsætning til i Danmark, hvor vi benytter Celsius.

For at omregne Fahrenheit til Celsius:
Træk 32 fra temperaturen og divider med 1,8
F.eks.: 70 F - 32 / 1.8 = 21 C.

For at omregne Celsius til Fahrenheit:
Gang temperaturen med 1,8 og læg 32 til
F.eks.: 10 C x 1,8 + 32 = 50 F.

Vær opmærksom på at temperaturen varierer meget. I ørkenen nås ekstremt høje temperaturer, mens der i bjergene kan blive meget koldt i den samme periode.

Drikkepenge
Det er almindeligt at give 15 til 20% af regningens beløb i drikkepenge på restauranter og barer.
Taxachauffører forventer mellem 10 og 15%.

Tidszone
USA er inddelt i 6 tidszoner:

Eastern Standard Time: Minus 6 timer
Central Standard Time: Minus 7 timer
Mountain Standard Time: Minus 8 timer
Pacific Standard Time: Minus 9 timer
Alaska Standard Time: Minus 10 timer
Hawaiian Standard Time: Minus 11 timer

Sommertid (Daylight Saving Time)
10 March 2013 til 03 November 2013
09 March 2014 til 02 November 2014
08 March 2015 til 01 November 2015

Tidsangivelse
I USA bruges 12-timers tidsangivelse (i modsætning til vores 24-timer)
Timerne fra midnat til middag er AM og timerne fra middag til midnat er PM.
Kl. 08.15 er 08.15 AM og kl. 20.15 er 8:15 PM

Dato
Datoformatet i USA adskiller sig fra det, der benyttes i Europa:
01/05/12 betyder: januar, den 5., 2012
Så man skriver altså måneden først efterfulgt af dag og år.

Vægt og mål
Miles til km x 1.61
Km til miles x 0.62
Ounces til gram x 28.35
Gram til ounces x 0.035
US gallons til liter x 3.79
Liter til US gallons x 0.26

Helligdage

Banker, skoler, postkontorer og offentlige kontorer er lukket de følgende dage:

New Years Day: 1. januar
Martin Luther King Jr. Day: 3. mandag i januar
Presidents Day: 3. mandag i februar
Easter/påskedag: Søndagen i påsken
Memorial Day: Sidste mandag i maj
Independence Day: 4. juli
Labor Day: 1. mandag i september
Columbus Day: 2. mandag i oktober
Veterans Day: 11. november
Thanksgiving: 4. torsdag i november
Christmas Day/juledag: 25. december

Se mere her om vores rejsemål i USA

San Francisco er en skøn by med mange seværdigheder
Charmerende San Francisco oplever du bedst til fods eller fra de berømte "cable cars", der hvinende kæmper sig op og ned ad de berømte stejle gader.

Shop i området ved Union Square, tag billeder af de victorianske huse på Alamo Square, nyd synet af Golden Gate Bridge og læg vejen forbi Fisherman's Wharf, hvor både lokale og turister spiser fish'n'chips, mens søløverne synger i baggrunden.

Opdag de mange forskellige steder, butikker og restauranter, der afspejler byens store etniske og kulturelle mangfoldighed. Det tidligere hippie område omkring Haight Street byder på mange små butikker og caféer.

Tag en tur til den berygtede fængsel ø, Alcatraz, hvor du kan høre tidligere indsatte fortælle om deres tid i fængslet. Se San Francisco fra luften i helikopter med musik der er komponeret specielt til flyvninge.

Rejser du til USA's mest kendte vindistrikt, Napa Valley, nordøst for San Francisco, kan du se bølgende bakker og frodige vinmarker, du kan smage på herlige kvalitetsvine, lavet på druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardaonnay og køre med Napa Valleys Wine Train, mens du nyder udsigten til landskabet og spiser og drikker dig til store ferieoplevelser.

Las Vegas - Casinoer og eventyrlige oplevelser
Midt i ørkenen dukker Las Vegas op, som et grotesk og enestående inferno af udklædte artister, larmende spillemaskiner, blinkende neonskilte, dyre biler, enorme hoteller og døgnåbne kasinoer. Uanset om du kommer for at satse dine sidste spareskillinger på rouletten eller bare vil indsnuse stemningen, så er byen absolut et besøg værd!

På Las Vegas Boulevard, bedre kendt som The Strip, kæmper de overdrevent store temahoteller og kasinoer om opmærksomheden. Byen sover aldrig, og ingen løfter et øjenbryn, hvis du bestiller en 800 grams steak klokken 7 om morgenen.

Las Vegas er også stedet, hvor du kan blive viet som en Elvis-kopi eller kan gå amok i M&M's World. Rutsjebaneentusiaster bør prøve Speed, som starter ved Nascar Café eller rutsjebanen på toppen af Stratosphere Tower.

Skal der ild i kreditkortet, så er der masser af shoppingmuligheder, hvad enten du vil have en cowboyhat eller Nike sko, med hjem i kufferten.

Vil du holde ferie med stil? så flyv henover The Strip i en helikopter. Om aftenen kan du opleve hele lysshowet fraoven evt. akkompagneret af et glas perlende champagne. Viva Las Vegas!  

Los Angeles - Stjerneoplevelser på din ferie i L.A.
L.A. er nærmest synonymt med Hollywood-stjerner, luksuriøse Beverly Hills villaer, shopping på Rodeo Drive, filmkulisser i Universal Studios og rutsjebaneture i Disney World!

Gå i Julia Roberts fodspor på Hollywood Boulevard og mærk et strejf af stjernestøv. Stop ved "Walk of Fame" og se de mere end 2.300 bronzestjerner i fortovet, som hædrer de største skuespillere. Her tilbydes jævnligt billetter til nogle af de utallige TV talkshows, hvor du kan få et indblik i en af USAs største industrier.

Besøg det legendariske Kodak Theatre, hvor mange Oscar-gallafester foregår og se alle stjernernes hånd- og fodaftryk.Tag på shopping i de eksklusive butikker på Sunset Boulevard og Melrose Avenue i West Hollywood. Besøg det nye Grammy Museum og se hvilken betydning Madonna, Bob Dylan, Ella Fitzgerald og Bono har haft for omverdenen og få samtidig et indblik i hele indspilningsprocessen. 

Har du brug for afslapning og en dukkert i Stillehavets bølger? Så besøg de hyggelige kystbyer Santa Monica og Santa Barbara. Stå på rulleskøjter på den berømte Venice Beach og føl stemningen fra Baywatch, når du møder strandløverne i sandkanten. Eller besøg smukke Santa Barbara med det spanske islæt og de høje svajende palmer. Los Angeles skal bare opleves!

Se hotel muligheder