Krydstogt

Krydstogter - Drømmerejser på havet Forkælelse, afslapning, kulinariske oplevelser - underholdning i topklasse og nye, fantastiske oplevelser hver dag, for store såvel som for små. Så kort kan et krydstogt beskrives.

Der er mange fordele ved krydstogt ferie

Du pakker ud én gang, og du bekymrer dig ikke om, hvordan du skal komme videre til næste destination, du skal ikke bruge tid på at lede efter de bedste restauranter (de ligger nemlig om bord), du har underholdning, børneklubber og sociale eller fysiske aktiviteter lige ved hånden – alt er samlet på ét sted; dit flydende luksushotel, hvor der er sørget for det hele - og det endda til priser, der kan tilpasses ethvert feriebudget - stort som småt.

Krydstogtferie er i dag en langt mere varieret ferieform end tidligere - du kan få alt fra krydstogter på store luksuslinere, der sejler fra tropeø til tropeø - til ferie for hele familien om bord på mellemstore skibe i det skønne Middelhav, Caribien eller Østersøen - alting kan lade sig gøre nu om stunder, uanset om du ønsker at rejse alene, sammen med din partner - med eller uden børn.

Hos HandiTours hjælper vi dig med at finde det rigtige rederi og skib - og vi pakker også gerne rejsen for dig med ekstra dage før krydstogtet til at udforske seværdighederne i den by, hvorfra skibet har afsejling - det kunne f.eks. være i Barcelona, Rom eller Miami i Florida.

Stig om bord på det skib, der passer til dig og dine behov - find din komfortable kahyt eller elegante suite, nyd skibets fantastiske og ofte fantasifulde udsmykning, og forvent en service og en imødekommenhed udover det sædvanlige - alt sammen elementer, der er med til at sikre dig en uforglemmelig oplevelsesrejse til søs.

Krydstogt er virkelig en ferieform med plads til alle.

Velkommen om bord!


USA

Her er rammen for en skøn familieferie med plads op til 14 personer – oven i købet med et eller flere medlemmer med funktionshæmning, da huset er bygget handicapegnet efter helt nye standarder....

Læs mere


Holland

Holland ligger ved Nordsøen med grænser til Tyskland og Belgien. De store floder Rhinen, Maas og Schelde løber gennem det grønne lavland. En stor del af Holland ligger under havets overflade....

Læs mere