Vores rejsemål i Portugal
Lissabon rundrejse
|
|
|
Denne otte dage lange tur i og omkring Portugals hovedstad, Lissabon byder på utrolig mange spændende oplevelser. Rammen om den er skønne, fuldt tilgængelige fire og femstjernede hoteller og transporten foregår i handicapvenlig bus. Tredjedagen byder på en heldagstur til Sintra og Cascais, der begge er udnævnt som verdensarv af UNESCO. Den lille by Sintra byder på traditionelt kunsthåndværk og fine forretninger samt et legetøjsmuseet, med en fin samling. Turen fortsætter til det vestligste punkt på det europæiske kontinent - Cabo da Roca og slutter i Cascais med holdt ved nogle tilgængelige steder, hvor man kan se det gamle centrum, nyde en drink på et af de gamle torve i byen eller spise en is ved stranden. Derefter går turen tilbage til det dejlige firestjernede hotel i Lissabon.
Handicap info

Mere info
Madeira
|
|
|
Madeira er kendt som blomsternes ø, men Madeira er meget mere. Øen byder på en storslået og smuk natur og et lunt og behageligt klima året rundt. Her er mulighed for at kombinere en bade- og solferie med smukke og uforglemmelige naturoplevelser. Madeiranerne er et meget imødekommende folk, og rejsende med et handicap vil opleve en altid hjælpende hånd fra lokalbefolkningen.
Handicap info
Data og mål
Antal handicapværelser: 10
Elevatorer: B 90 x D 120 cm
Dørvidde: 90 cm
Sengehøjde: 50 cm
Plads under seng, højde: 8 cm
Dørvidde, bad: 80 cm
Toilet højde: 64 cm
Mere info
Dejlig indkvartering
Dette firestjernede hotel tilbyder flotte og rummelige lejligheder med køkkenfaciliteter samt traditionelle hotelværelser Hotellet er en oplagt ramme for en afslappet og hyggelig ferie. Den moderne og komfortable bygning ligger på vestsiden af byen Funchal. Det er placeret på en meget stejl bakke, og derfor er hotellet delt op i tre bygninger med nem adgang for kørestolsbruger. Placeringen helt ud til havet tilbyder en overvældende udsigt til den højeste klippe i Europa - Cabo Girão.
Mad og botanik
Hotellet har en meget lækker restaurant med buffet og a la carte menu. Der kan tilkøbes kvart-, halv- eller helpension, men det er også muligt selv at stå for madlavningen i lejlighedernes moderne køkkener. Efter spisetid byder den smukke promenade foran hotellet på en smuk gåtur med udsigt til et sandt flor af smukke blomster.
Ren afslapning
Hotellet tilbyder et moderne spa og velværecenter, hvor man har mulighed for bl.a. massage, aroma terapi, stenterapi, kinesiologi samt hudpleje- og skønhedsbehandling. Briksene er højdeindstillelige. Der er et indendørs svømmebassin og en udendørs pool. Begge har rampe og der er mulighed for leje af badestol.












Nordportugal rundrejse
|
|
|
Tag med på denne dejlige rundrejse i det smukke nordlige Portugal. Rejsen er tilrettelagt, så gæsterne på ni dage når at opleve det bedste, regionen kan tilbyde. Rejsen begynder i Portugals hovedstad Lissabon, hvor der blandt andet er tilrettelagt et besøg i Belemtårnet og Jeró- nimosklosteret, der begge står på UNESCOs liste over dele verdens kulturarv. Næste dag byder på besøg på det gamle landbrugspalads Queluz Palace, som er bygget i 1747 af D. Pedro. Hernæst går turen den vestlige region i Portugal, der blandt andet byder på et besøg i den spektakulære middelalderlandsby Óbidos. Næste stop er byen Oporto, der er Portugals næststørste og endelig byder de sidste par dage på en visit i den historiske by Braga, den smukke by Amarante samt Rapa og Mervao, inden turen atter går tilbage til Lissabon.
Handicap info

Mere info
Portugal og Spanien rundrejse
|
|
|
Hvis man ønsker en rejse for livet er denne spændende 16-dages rundrejse et rigtig godt bud. Turen byder på mange herlige oplevelser i smukke Portugal og dejlige Spanien. Rejsen begynder i Portugals hovedstad Lissabon, med de stejle gader. Derefter går turen til Portugals vestlige region, og efter besøg i byerne Óbidos, Fátima, Coimbra, Oporto og Ciudad Rodrigo går turen videre til Spanien. Her besøges byerne Salamanca, Madrid,, Toledo, Córdoba og Sevilla, inden turen atter går tilbage til Portugal. Her lægges vejen forbi Faro og Lagoa, inden selskabet ender tilbage i Lissabon efter 15 fantastisk spændende dage i dejligt selskab. Rejsen inkluderer al transfer i handicapvenlig bus, 15 nætter på komfortable og garanteret tilgængelige fire og femstjernede hoteller, engelsktalende guide, turistskatter samt alle indgange til seværdigheder.
Handicap info

Mere info
Sydportugal rundrejse
|
|
|
Denne ugelange rundrejse i det sydlige Portugal byder på mange spændende oplevelser. Rejsen begynder i smukke Lissabon, byen med de syv høje og flere monumenter der er udnævnt af UNESCO til at være en del af verdens kulturarv. De næste par dage går turen til byerne Evora, Arraiolos og Beja. Den gamle by Evora dukker op bag de enorme sletter i Alentejo, 62 kilometer vest fra den spanske grænse. Fra Beja går turen til brostensbelagte Mértola og videre til Faro, som er provinshovedstaden i Algarve. Turens sidste stræk går gennem Lagos, Alentejos kyst og Alcácer do Sal med skønne udsigtssteder ved havet og kysten. inden rejsen ender tilbage i Lissabon. Rejsen inkluderer transport, seks nætter på fire eller femstjernede hoteller samt morgenmad.
Handicap info
































